Indeholder oplysninger og specifikationer om felter og formater for Robinsonlisten.
Robinsonlisten indeholder oplysninger om alle personer, der har en markering i CPR om, at de frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed.
Personer, der har navne- og adressebeskyttelse, medtages ikke på listen, selv om de også har en markering om, at de frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed.
For hver person indeholder listen 1 eller 2 poster med henholdsvis:
Nuværende navn og nuværende adresse og/eller
Nuværende navn og seneste tidligere adresse (dog max. 3 år gammel). Tidligere adresser er mærket med en stjerne på listen.
Robinsonlisten leveres sorteret i alfabetisk orden efter personnavnet. Bemærk at de første poster på filen indeholder oplysninger om Robinsonlistens udgivelsesdato og kolonnenavne.
Robinsonlisten skal downloades gratis fra CPRs hjemmeside. Data er opbygget efter ISO-standard 9660. Tegnsættet er ASCII (ISO 8859-1). Det anbefales at åbne data i WordPad eller Notesblok.
Robinsonlisten er opbygget i et fastfelt format og har adskillelsestegn mellem de enkelte felter. Formatet er opbygget i henhold til udtræksbeskrivelsen, som kan ses på vores hjemmeside her.